Introduktion

Litteraturen om udøvende musikeres interpretation af klassiske musikværker handler i høj grad om Werktreue (Goehr 1992) og Historically Informed Performance (HIP). 

HIP er en bevægelse der med udgangspunkt i 2. halvdel af det 20. årh. fokuserer på at genskabe den opførelsespraksis som historiske værker var skabt under. HIP anvendt på barokmusikken tilføjede musikken en overrumplende frihed, i hvert fald set i lyset af den interpretationstilgang, der kaldes Werktreue.

Med “Werktreue” eller, som Nicholas Cook kalder det, “Modernistisk interpretation” (2013) menes en fremførelse af værket med udgangspunkt i dets notation. Werktreuebeskrives ofte som en, igennem det 20. årh., stadig mere målbar nodetro interpretation; altså en mere og mere objektiv tilgang til nodebilledet. 

Om Werktreue reelt er mere nodetro end tidligere tiders interpretationspraksis er nok tvivlsomt (Sung 2011), og det er i hvert fald vanskeligt at dokumentere. Hvad der derimod er meget sandsynligt er, at også vores periode præges af nogle overordnede karakteristika, ikke mindst fordi optagelser fra det tidlige 20. årh. kan dokumentere, at grundlæggende opførelsesparametre i forhold til rytme, samtidighed, udtryksmæssig frihed osv. har ændret sig markant. Grieg spiller simpelthen Grieg anderledes end vi spiller Grieg i dag. Faktisk er interpretationsstrategierne så fundamentalt anderledes at de med nutidens perspektiv kunne give anledning til at sætte spørgsmålstegn ved Griegs musikalitet, eller alternativt vores – vanemæssige – forestilling om musikalsk rigtigt og forkert (http://www.chasingthebutterfly.no).

At nutidens optagelser ikke ligner Griegs egen interpretation af Grieg er måske ikke så mærkeligt når mange, især musikere, sætter spørgsmålstegn ved om en studieoptagelse fra det 21. årh. overhovedet er en interpretation. Ifølge The Problem of Perfection in Classical Recording (Blier-Carruthers 2020) er moderne optagelser snyd og bedrag, en umådeholden forskønnelse via digitale muligheder der ikke bare omfatter redigering men også mutation af de originale optagelser.

Interpretation eller ej, så har de sidste 50 års perfektionerede studieoptagelser forandret vores forestilling om god interpretation på godt og ondt. Musikerne er, for at kunne konkurrere med studieoptagelserne, blevet tilsvarende mere fokuserede på at få alle noterede detaljer i værket præsenteret fyldestgørende og velartikuleret. Men der er også skyggesider, fx studieoptagelsernes nul-fejls kultur. At undgå fejl er måske blevet vigtigere end at spille interessant – autenticitet, troværdighed, indlevelse og magi er ikke almindeligvis ord der rimer på fejlfri og perfekt.

De to praksisser, Werktreue og HIP kan ses som hinandens modsætninger, men de har begge det tilfælles, at de ikke tager udgangspunkt i performeren, men i værket eller dets opførelseshistorik. Her tager vores projekt sin begyndelse: Hvad sker der hvis vi tager udgangspunkt i performerens muligheder for at interpretere, hvad er det performeren kan se eller få ud af denne musik, og hvordan kan performeren fx reaktualiseremusikken via aktiv inddragelse (frem for undertrykkelse) af forskydningen i tid og sted? Hvad sker der hvis vi flytter fokus væk fra hvad interpretationen har været, til hvad den kunne blive, og vi ser værket som den unikke manifestation en opførelse repræsenterer? 

”The process of musical meaning-making is a personal one, rooted in the operation of mirrorneurons, with music perceived as an analogyfor human experiences”(Taylor, 2020). 

Referencer

  • Blier-Carruthers, A. (2020). The Problem of Perfection in Classical Recording: The Performer’s Perspective. The Musical Quarterly, Volume 103, Issue 1-2
  • Cook, N. (2013). Beyond the Score Music as Performance. Oxford University Press
  • Goehr, Lydia. The Imaginary museum of musical works: an essay in the philosophy of music. Oxford: Clarendon, 1992.
  • Sung, A., & Fabian, D. (2011). Variety in performance: A comparative analysis of recorded performances of Bach’s Sixth Suite for solo cello from 1961 to 1998. EmpiricalMusicology Review, 6(1), 20-42.
  • Taylor, A. (2020). DEATH OF THE COMPOSER? MAKING MEANINGS FROM MUSICAL PERFORMANCE. Music & Practice, Volume 6